Om Julie

“Når jeg maler eller tegner, så glemmer jeg tid og sted og opsluges af materialet i mange timer; det er lidt som at drømme”.

Det er en fornøjelse for mig at udtrykke mig med pensler, farver og blyanter. Den kreative proces hjælper mig, når jeg har ikke er helt på toppen, og hvis jeg er i godt humør, så bliver jeg bare endnu gladere. I efteråret 2014 blev jeg fysisk syg i en længere periode. Når jeg havde ondt eller var nede, så var det en befrielse at kunne sidde mange timer med en kreation.

Jeg kan godt lide at eksperimentere, jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og finde ud af, hvad jeg er god til, og hvad jeg ikke er så god til. Inspirationen til eksperimenterne kan komme fra naturen, nogle oplevelser, drømme, eller bare noget jeg har set. På maleriet Perfektion har jeg eksperimenteret med lim og æggeskaller, hvilket var meget sjovt.

Det er befriende for mig at kunne udtrykke mig igennem min kunst. Jeg gennemtænker for det meste hele kreationen, inden jeg starter. Der er altid en tanke bag, så selvom lærredet er hvidt, så er mit hoved fyldt af streger, illustrationer og farver, og så går det stærkt med at få det hele ned på papir.

Ind i mellem maler jeg også abstrakte eller delvist abstrakte malerier (bl.a Mysteriet og Den Lyse Side af Skumringen. Når jeg maler abstrakt, så er det følelserne, der styrer mig, og penselstrøgene udtrykker mine følelser og skaber maleriet.

På flere af mine malerier (bl.a. Det Sorte Træ og Sunset) kan man finde sorte silhuetter, som repræsenterer mig. De er ikke det direkte centrale i maleriet, men har mere en tilskuer rolle, sådan som jeg har haft det i mit liv til tider, når jeg har haft mest ondt. Jeg håber, at betragteren også kan relatere sig til de sorte silhuetter og træde ind i maleriet igennem dem, og få en mere aktive rolle som deltagende tilskuer til det liv, som er illustreret.

Andre gange har jeg tænkt i farver eller motiver som f.eks. et dyr, jeg gerne vil formidle. Jeg har eksperimenteret med spraymaling og geometriske figurer, Mandala tegninger og forskellige vandfarver. Jeg kan rigtig godt lide at tegne eller male kvinder, da jeg synes, at kvindekroppen er spændende, og det er udfordrende at illustrere den på forskellige måder.

Jeg har lavet mange tegninger af kendte, og det har mest været for sjov. Men samtidig kræver det, at jeg er meget grundig, for ellers ligner det ikke personen, og så er det sjovt, når nogen svarer tilbage på deres egen tegning.

Jeg tror, at det er vigtigt at have nogle mål, som gerne må være svære at nå, og det var tankerne bag Det Uopnåelige, hvor en pige (som silhuet) løber efter en ballon, der svæver højt oppe. Her kan tilskueren selv tænke over sine egne mål; om de er uopnåelige eller man er på rette vej. Kirsebærtræet udstråler hygge og idyl, og man kan tænke sig tilbage på sin egen barndom, når man ser de to silhuet børn på gyngen. Vi kender ikke deres historie, men vi kan have mange tanker om, hvordan deres barndom er, og man kan selv tænke tilbage på sin egen.

Det var nogle af mine tanker omkring, det jeg har lavet, og hvor meget kunsten betyder for mig, og den store ro, den giver mig. Kort sagt, kan jeg sige det sådan her ”når jeg maler, så drømmer jeg”.

Hilsen Julie